Din psykoterapeut i Nordsjælland

Bor du i Allerød eller Nordsjælland og har brug for at tale med en erfaren psykoterapeut?

Eller kender du en, der har behov for at vende temaer som angst, uro, nevøsitet, tankemylder, depression, ensomhed, bekymringer og mistrivsel. Din psykoterapeut i Nordsjælland tilbyder samtaler for unge, voksne samt forældrerådgivning, så familien kan komme i trivsel igen. Jeg bor i Allerød og kører gerne ud i Nordsjælland og holder terapi samtaler.

Send mig en besked, så finder vi ud af, hvad der passer bedst for dig
på kontakt@dinsamtale.dk eller giv mig et kald på tlf. 21 28 55 66

Psykoterapeut Louise Kimmer

Psykoterapeut og pædagog, Louise Kimmer

Jeg er uddannet narrativ psykoterapeut og pædagog. Har 22 års erfaring i arbejde med børn, unge og voksne, herunder terapi, rådgivning, supervision og vejledning af pædagogisk personale. Som terapeut lægger jeg vægt på, at samtalerne sætter gang i reelle og mærkbare forbedringer.

På nuværende tidspunkt er jeg tilknyttet et forebyggende åbent tilbud til unge og forældre i Allerød Kommune. Her bruger jeg mine psykoterapeutisk og pædagogiske kompetencer til, at yde terapi, råd og vejledning til unge i alderen 12-25 år samt forældre til unge i mistrivsel.

Jeg har bl.a. arbejdet som frivillig rådgiver i Samtalehuset i Snekkersten, Nordsjælland i 4 år.

Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt, modtager supervision løbende og deltager i relevante kurser.

Hvis du er i tvivl om terapi er noget for dig eller for jer som familie, er du/I velkommen til at ringe eller skrive til mig.

LÆS INTERVIEWET OM LOUISE og hendes arbejde HOS DEN ÅBNE DØR HER!

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og arbejder ud fra deres etiske regelsæt hvilket bl.a. betyder at jeg er underlagt tavshedspligt. Derudover modtager jeg løbende supervision, og går i egenterapi. For at holde mig up to date med det terapeutiske område deltager jeg løbende i kurser og workshops.

Om Louise Kimmer:

På en måde har mit liv altid været rettet mod menneskelige historier og fortællinger. Jeg er, gennem mit virke som både pædagog og psykoterapeut, blevet lukket ind i folks liv og fået et stort indblik i levet liv med alt, hvad dette indebærer af håb og drømme, sorg og magtesløshed.

Jeg er uddannet narrativ psykoteratpeut og pædagog, og har gennem de sidste 22 år arbejdet sammen med mennesker i alle aldre.
Et arbejde, der har været og stadig er meget berigende. Det er her, at jeg har samlet erfaring og fået forståelse for de udfordringer, dilemmaer og problemer, som mennesker kan blive ramt af. Jeg har fået et stort indblik i det, der driver mennesker til at fortsætte på trods af omstændigheder og hændelser, der spænder ben.

Jeg har gennem tiden fået lov til at høre menneskers fortællinger om deres liv, relationer og deres bestræbelser, intentioner, håb og drømme. Fortællinger og mit møde med børn, unge, og voksne har formet mit virke som terapeut og mit liv som menneske.

 

Hvorfor Narrativ Psykoterapeut?

Jeg valgte at uddanne mig til narrativ psykoterapeut, fordi det narrative perspektiv gav mening for mig som menneske og som pædagog. Anskuelsen af mennesker og kulturens indflydelse på menneskers liv, var brugbart i mit arbejde med børn, unge, familier og pædagogisk personale.

Jeg oplevede, at mennesker fik en stemme, indflydelse på eget liv og fik øget deres livskvalitet.

For mig er den narrative tilgang ikke kun en metode, men et menneskesyn, der giver mennesker mulighed for at forbinde sig til deres eget liv og deres værdier. Når vi ikke er forbundet med vores egne værdier, fordi vi ikke har mulighed for at fortælle om det, som vi finder vigtigt og betydningsfuldt i livet, så er der stor fare for at vores liv forbliver meningsløst og usammenhængende. Jeg kan lide, at det narrative perspektiv lægger vægt på, at udforske de initiativer mennesker tager for at leve et liv i overensstemmelse med deres egne foretrukne værdier. Dette øger menneskers livskvalitet og skaber trivsel og velvære.

Jeg har altid haft en interesse for det pædagogiske og terapeutiske felt og min drivkraft har været båret af nysgerrighed og en intention om at skabe bevægelse og forandring for børn, unge og voksne.

 

Uddannelse:

  • Narrativ Psykoterapeut. 5 årig uddannelse til Narrativ Psykoterapeut ved Dispuk, Snekkersten.
  • Færdiguddannet Pædagog 2001
  • Ressourceteam Vejlederuddannelse
  • Sal vejleder og facilitator af pædagogisk udviklingsarbejde

 

Kurser og temadage

  • Supervisionskursus med udgangspunkt i ICDP
  • Theraplay, Joyfull Playing og Frydleg
  • Susan Hart “Sæt leg og emotionel læring på dagsordenen”
  • Pernille Hvid leg og relationskompetence
  • Louise Klinge “Lærerens relationskompetence”
  • Mentalisering ved Janne Østergaard Hagelquist.
  • Protreptisk Seminar

 

Erhvervserfaring:

  • Selvstændig Psykoterapeut ved dinsamtale.dk
  • Psykoterapeut Den Åbne Dør, Allerød Kommune for unge i alderen 12-25 år
    >> LÆS INTERVIEW OM LOUISES ARBEJDE HER!
  • Psykoterapeut i Åben Anonym Rådgivning for unge i alderen 12-25 år samt forældre til unge i mistrivsel
  • Social Pædagog i Opgangsbofællesskab for unge
  • Studiestøttende vejleder – Specialpædagogisk støtte til unge under uddannelse
  • Inklusionspædagog med fokus på pædagogisk vejledning, sparring, rådgivning og supervision af pædagogisk personale
  • Pædagog med erfaring indenfor 0-18 års området

 

Frivilligt arbejde:

  • Rådgiver ved Samtalehuset i Snekkersten 2014-2019 – Samtalehuset er et samtalerum for unge mellem 15 og 23 år

Som psykoterapeut har jeg tavshedspligt, modtager supervision løbende og deltager i relevante kurser.
Hvis du er i tvivl om terapi er noget for dig eller for jer som familie, er du/I velkommen til at ringe eller skrive til mig.