Hvad er narrativ terapi? Hvad er den narrative tilgang?
For at kunne navigere i livet er det nødvendigt for mennesker, at kunne skabe mening med de oplevelser og hændelser man oplever.
Det narrative tilgang og narrativ terapi baserer sig på den antagelse, at mennesker skaber mening i deres liv ved, at fortælle historie om det. Det er gennem fortællinger, at vi mennesker forstår os selv, at vi forstår hinanden og den verden vi lever i. Fortællinger skal ikke forstås som direkte afspejlinger af livet, men som vores fortolkninger af livet. Fortolkninger, som trækker på de mange erfaringer og de historier, som vi allerede har fra livet og kulturens indflydelse på vores liv.
Historier er med til at forme os som mennesker og danne vores identitet. Historier former vores forståelse af fortiden, nutiden og fremtiden. De påvirker den måde, som vi tænker om os selv, om andre og den kultur vi lever i. Man kunne tro, at fortællinger er som en enkelt lineær form med en præcis start, en midte og et lige så klart slutpunkt. Det ville gøre det nemmere at overskue. Men sådan er det ikke. Menneskers liv er et væld af komplekse, rodede og modsatrettede situationer og hændelser, som vi prøver at skabe mening i. En kompliceret affære så at sige.
Vi skabes i samspil med andre
Vi skabes i samspil med omverdenen, og vi bliver som mennesker formet af de relationer og de samspil, som vi har med andre. Dette betyder, at fortællinger ikke bliver et individuelt anliggende, men bærer præg af den kultur og den opvækst, som vi har haft. Vi er alle en del af en kultur og en kulturs fortællinger om, hvad det vil sige at være et rigtigt menneske. En kulturs normer og diskurser har en stor indflydelse på, hvordan vi lever vores liv, hvordan vi opfatter os selv, og hvordan vores samspil er med andre mennesker.
Nogle fortællinger bliver dominerende og fylder og påvirker vores liv i en retning, hvor vi ikke oplever glæde og velvære. Andre fortællinger forbliver ufortalte eller måske for små til, at have egentlig indflydelse på vores liv. Dominerende fortællinger har det med at overse store og små handlinger og initiativer, der fortæller en anden historie end den dominerende. De kan blive en udfordring, hvis de hindrer os i at leve det liv, som vi ønsker.
Vores selvfortællinger
Vores selvfortællinger er sat sammen af en række hændelser/begivenheder, der udspiller sig over tid sat sammen over et plot. Et plot eller et tema er ligesom en rød tråd i ens fortælling. Det kunne f.eks være en selvfortælling om, at jeg er sådan en, der aldrig har været god i skolen. Jeg er sådan en, der er usikker og akavet – Eller jeg er sådan en, der er uinteressant og derfor gider andre ikke være sammen med mig. Fælles for disse tre identitetskonklusioner eller selvfortællinger er, at de får en negativ effekt på livet, og at de er med til at skygge for alle de andre historier, der også kunne fortælles om det at være mig. Alle de små initiativer og handlinger, der er noget andet end at være dum, usikker og uinteressant.
Allan Holmgren, autoriseret psykolog og stifter af DISPUK, nævner i forordet i Narrativ teori, at kun 3% af vores handlinger og initiativer er med i den fortalte historie. Den levede historie er altid 97% rigere end den fortalte historie. Der er altid mere at fortælle. https://www.dispuk.dk/om-dispuk/allan-holmgren/
Når jeg har terapisamtaler, er jeg inspireret af den australske terapeut Michael White og den narrative tilgang.
Det vil sige, at jeg i vores samtaler læner mig op af og bl.a. arbejder ud fra:
1)
At udfolde og være nysgerrig på dit liv. Der findes ingen endegyldige sandheder.
I terapien arbejder vi med det problemfyldte, identitet, livshistorier, kultur og handlemuligheder. Vi vil udfolde og udforske håb, drømme og ønsker for dit liv.
2)
At udforske de problematikker, du kan blive ramt af for derigennem at få øje på de ønsker, håb og drømme, som du har i dit liv. Narrativ terapi har fokus på det, som forhindrer os i at leve,
som vi foretrækker, og på samme tid fokus på at klarlægge, hvad det er, vi gerne vil.
Når noget er et problem, er det fordi der er noget, der er vigtigt for os.
3)
Den narrative metode lægger vægt på, at kun problemet er problemet, og at det ikke personen, der er problemet.
I narrativ terapi skelner man mellem problem og person. I stedet for at se problemet som værende iboende personen, ses problemet som en selvstændig størrelse, der påvirker og gør indflydelse på personens liv. Problemet er problemet og personen er personen.
F.eks opfattes angst, depression eller stress som selvstændige størrelser med egne intentioner og planer for personen.
4)
At du er agenten i dit eget liv
Agenthed er blandt andet:
At opleve at man har indflydelse på sit eget liv
At man handler på en måde, der skubber ens liv i den retning, man ønsker
At man handler i overensstemmelse med ens værdier
I samtalen er det din viden og dine erfaringer fra dit eget liv, som guider vejen.
5)
Livet er multihistorielt.
Der er altid mere, at fortælle. Livet indeholder ikke kun en fortælling om hvem man er.
– En fortælling om en situation kan aldrig indeholde alle øjeblikkene i den pågældende
situation
– En fortælling om en person kan aldrig indeholde alt, hvad der er at sige om denne person.
I narrativ praksis forsøger man at opdage, hvad der ellers kan siges om personen.
6)
Målet er ikke at finde nye positive historier, men at kunne skabe flest mulige fortællinger og skabe frihed, så man kan leve livet i overensstemmelse med det, der er vigtigt for en.
7)
At være nysgerrig på kulturelle diskurser og normer i vores samfund- og hvordan disse påvirker menneskers tanker, relationer og måder at være i livet på.