Oplever du ensomhed i hverdagen

Mange unge og voksne har været berørte af ensomhed.

Kan du mærke det? Solen, fuglene, duftene?

Foråret er lige på trapperne og håbet om, at nu kan det kun gå en vej blomstrer.

Altså i hvert fald for mig, da jeg grebet af stemningen hoppede i mine sneakers og gik en lang tur ud i det blå, en fredag eftermiddag. Ture i det blå generere ofte en masse energi, og en uafbrudt strøm af tanker kan frit flyde afsted. Som regel uden de helt store forstyrrelser. Undtagen i dag. I dag blev mine tanker ved med at kredse om ensomhed. 

Ensomhed, den der ubehagelige følelse, der kan dukke op og afkræve vores opmærksomhed. En følelse mange nok kender, men ikke giver sig til kende med. På én eller anden måde kan det føles som et tabu, at sige ordene højt. Både for sig selv og over for andre. Jeg er ensom.

Min hjerne skaber allerede billeder af sådan en samtale og jeg kan rent fysisk mærke, at det måske ville være lige i overkanten?

Fordi, hvad vil andre tænke om mig? Jeg ville virke underlig og anderledes. Jeg ville fremstå, som  sådan en person, der ikke har nogle venner? En person, der ikke er værd at være sammen med?

Næ, det virker på én eller anden måde lidt skamfuldt, at skulle sige det højt.

Nogen vil nok sige, jamen du kender da så mange? Dit netværk er da så stort?

Tja, og det kan jo være rigtig nok, men alligevel mærker jeg den der knugende fornemmelse, når dagens online undervisning er slut, når jeg lukker og slukker for min computer og ikke har flere opgaver at kaste mig over. Det var det en ung mand fortalte mig, da vi havde en samtale om emnet. Han sagde; selvom mit netværk er stort og jeg forsøger at holde kontakten ved at mødes engang imellem og i små grupper, og selvom jeg mødes med andre online på forskellige platforme, så dukker den alligevel op. Glimtvis i løbet af dagen for så vise sit fulde ansigt hen på aftenen, når der er helt stille.

Ensomhed bliver et meget individuelt problem. Det er os selv, der mærker den. Mærker hvordan den påvirker vores humør og vores tanker. Den påvirker, hvad vi kan tænke om os selv, og har indflydelse på vores ageren i det sociale rum, og de relationer vi indgår i. Den kan skabe nervøsitet og usikkerhed på egen formåen og bidrager med en meget ubehagelig følelse, der kan give uro og angst. 

Jeg hørte en podcast forleden om ensomhed og den vækkede min begejstring. Mest fordi at beskrivelserne af ensomhed, hvad det er for en størrelse, hvilken indflydelse den har på menneskers liv og det mennesker finder vigtigt, virkelig gav mening og vakte genklang hos mig.

Her blev ensomhed beskrevet som den subjektive ubehagelige følelse, der opstår når ens individuelle sociale behov ikke opfyldes. Når der tales om et behov i denne sammenhæng, refereres der til behov, såsom intimitet, fortrolighed og gensidighed i relationen.

Så ensomhed handler ikke altid om antallet af venner man har, men om kvaliteten af de relationer man har. Man skal føle at ens sociale behov bliver opfyldt af sine kontakter. Så hvis der er en uoverensstemmelse mellem ens ønskede sociale kontakt og den opnåede sociale kontakt, så er det at man godt kan begynde at føle sig ensom.

Det giver i mine øjne god mening. At blive set, hørt og forstået af andre mennesker, giver mig som menneske mulighed for at være noget, kunne noget og være en del af et fællesskab. Det er den dér oplevelse af, at have betydning for nogen og at være en del af noget.

Jeg tror vi alle, i højere eller mindre grad, har brug for at blive bekræftet af andre mennesker. Du kender sikkert godt allerede fornemmelsen, når det sker. Det lille nik med hovedet, et godmorgen til klassekammerater, smilet mellem venner, kærester og øjenkontakten – Det fortrolige blik mellem mennesker, når de er sammen om noget, et projekt, en opgave, en intim samtale.

Det er fornemmelsen af gensidighed. Og trods fællessang med resten af Danmark, onlinemøder og liv på nettet, har denne fornemmelse af gensidighed og intimitet været udenfor vores rækkevidde i lang tid, og det skaber ensomhed. Bare det at give og modtage et kram, har vi måttet undvære alt for længe.

Så hvad stiller vi op midt i denne tid præget af fravær af menneskelig kontakt?

Det første vi kan gøre, er at begynde fortælle andre, hvordan vi egentlig går og har det. Vær modig. Delagtiggør andre i dine tanker Og fortæl, hvordan denne tid påvirker dig på godt og ondt.

På en eller anden måde er dette det rette tidspunkt til at få talt om ensomhed. Rigtig mange er berørt af isolation, så måske er det nu vi griber chancen, bryder tabuet og kommer tættere på hinanden?

Følelsen af ensomhed, er en følelse de fleste stifter bekendtskab med i løbet af livet. Nogle mennesker lever med dens konstante selskab og andre får sporadiske besøg i løbet af livet.

Lige meget, hvor vi er i dette spektrum, er det vigtigt at vi er opmærksomme på hinanden og hjælper hinanden med at komme ind i flokken igen, når vi har været udenfor for længe.

Og ja, der er ingen lette måder. Men vid, at lige med det her, absurd nok, er du ikke alene.